Udgivet i Skriv en kommentar

Hamborg, ich bin wie du..

Tysken kan noget særligt

Vi smagte en Aperol for første gang på Lange Reihe. Helt tilfældigt var vi havnet i Skt. Georg området. Dette er et skønt homo- og kunstnerkvarter fyldt med små finurlige butikker og et væld af lækre mad steder. Her er alt fra hjemmelavede hatte, til butikker med brugskunst. I Lagerhaus Lange Reihe 27 har vi fundet mange sjove ting, både til kolonihaven samt flere badeænder. Det er en sand fornøjelse at tusse rundt i dette område. Vi spiste en lækker frokost, bestående af suppe og hjemmelavet limonade på Gao Kitchen. Da vi fandt gaden første gang, hang vi ud på Grünberg og drak Aperol, i mens politiet gik forbi i Lederhosen. Her er farverigt og det er underholdende bare kigge på mennesker. Bagefter nød Funder en cigar på M. Niemeyer cigar shop, hvor vi sluttede aftenen af med en god cognac.

Aperol on Lange Reihe
Tyske badeænder
Lagerhaus Lange Reihe

Facts - smuttur til Hamborg!

Det tager ca, 4,5 time at køre til Hamborg fra København, hvad enten man kører via Fyn og Jylland, eller tager færgen. Derfor er Hamborg et oplagt bud på en smuttur. Vi kører over Storebælt derned, og tager færgen hjem. Vores hotel lå tæt ved Alster lake, og med gratis parkering, Et skønt 4 stjernet hotel, som jeg havde booket via Hotels.com.

I 2016 var Funders TR7 på værksted, og vi lånte i stedet for denne skønne mini.

Mini venter på færgen

Schanzen og Karolinenviertel

Schanzen er et livligt område spækket med små butikker og cafeer. Det er kendt som et gammelt punk område, men er vel efterhånden blevet mere hipt. Det støder op til det knaldhyggelige Karolinenviertel, hvor der ligger et hav af vintage og second hand butikker. Om lørdagen er der loppemarked, og her har vi begge fundet mange sjove ting. Jeg kigger efter accessories og tøj, hvor Funder mere er på udkig efter LP'er, små biler og ure. Fandt i år en lille 70'er hippie taske til 2 EURO. Vi drak en kold pils på Gefundenes Fressen, som betyder "funden æde" direkte oversat. Til frokost spiste vi fish and chips på Fish Imbiss schabi, mega lækkert.

Grøn smoothie i Schanzen

 

Vintage fund
En kølig øl

Kempinsky hotel - James Bond location

Hr og fru blå

Når vi rejser er vi altid på udkig efter James Bond locations. Jeg gav Funder en fed bog "On the tracks of 007", hvor man kan læse ALT om hvor Bond har været. Tæt ved Alser lake ligger Kempinsky Hotel. Det var her Pierce Brosnan i Tomorrow never dies, bliver beskudt på taget. Derfor skulle vi naturligvis drikke en overpriced martini her. Den kostede 15 Euro stykket, men vi fik presset citronen. Der var gået et flig af mit glas, så jeg bad om en ny (Efter at have taget en stor tår). Vores fashion clashede lidt, så vi ligner hr. og fru blå. Et utrolig flot hotel med smuk gårdhave. Der må vi tjekke ind en dag. Shaken not stirred.

Martini at Kempinsky
Bond locations

Skt. Pauli und halfen liebe.

Skt. Pauli er et gammelt arbejder kvarter og her ligger den legendariske Reperbahn. En berømt og berygtet gade, hvor der vrimler med turister, polterabender og fadøl i lange baner. I 2016 fejrede vi vores første bryllupsdag, med lækker tapas middag på Casa Ricardo i det portugisiske område i havnen. Efter middagen slentrede vi rundt i havnen og fandt Strand Pauli . Cool beach bar, hvor vi smed os en lounge sofa og nød udsigten (og hinanden). Er man frisk på bar hopping, er der rigeligt med fristelser. Alle kender Grosse Freiheit hvor The Beatles hang ud. Men i en sidegade til Reperbahn finder man Hamburger Berg, hvor lokale og turister fester hver weekend. Gaden er fyldt med små "dive bars" og kan man ikke lide musikken det ene sted, så hopper man bare videre. Vi endte på Roschinsky's hvor vi kunne sidde i en slidt sofa på gaden og drikke billige cocktails. Helt perfekt.

drink i havnen
strand pauli
tapas

Sclagermove

team old sailor
fun glasses

 

 

 

 

 

 

Ich bin wie due...sådan synger Marianne Rosenberg. En sang vi elsker at danse til..en ægte schlager.

Vores Hamborg tur i år (2018) var noget ganske særligt. Vi boede privat hos nogle af mine venner, som jeg kendte fra Hong Kong og ikke havde set i 20 år. Det var så stort på alle måder. Dels fordi min fortid pludselig smeltede sammen med her og nu, og blev til en ny "story to tell". En story både jeg og Funder oplevede sammen. Og fordi vi fik lov at se og bo et helt unikt sted, Haus k in O. Et ægte Bauhaus.

Bauhaus style

Derudover havnede vi i årets Schlagermove, en tysk Schlager festival på selveste Reperbahn. Alle dressede op i 70'er flower power tøj, og sang festligt med på alle sange som jukeboksene spillede. Helt fantastisk oplevelser og jeg elsker når folk virkelig går all in. Vi var heldige at vores værtspar kendte ejerne af Old Sailor Pub, Angela og Mike. Efter middag startede vi her med en drink.

 

Derefter startede lidt bar hopping. Zum Anker lever op til sit navn. Her var fyldt af fest fulde mennesker, og bag baren stod to ældre schône damen. Der blev snavet godt i gennem i krogene, og toilettet havde vist sit helt eget liv. Jeg holdt mig, men Funder tog et billede derinde fra, som mindede lidt om toiletterne på Floss. Sidste stop blev Pyjama bar, med dansende 70'er parykker og trompet bukser. Reberbahn lignede et bumpet lokum. Da vi kl. 04.00 vi spiste en curry wurst midt i det hele, var de godt i gang med at rydde op. Sikke en fest vi har haft nu i nat...Fantastisk!

Zum Anker
Toilet humor zum anker
Toilettet
Reperbahn

Immer zuruck

Som en weekend afstikker, er Hamborg et godt bud. Masser af charme, kunst og lækker mad.

Det er prismæssigt overskueligt, både at spise og drikke. Vi har nu været afsted tre gange, og hver gang finder vi nye sjove steder. Jeg forudsiger en ny årlig tradition, at ramme Schlagermove i juli måned. Måske ses vi? Viel spass!

Mangler du en cool rejsedagbog eller andre travel accessories? Tjek vores travel range.

Gott sei punk
Der Alser
Oh yes
why not
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *