
https://www.afempire.dk/shop/
Her i weekenden lancerede vi vores nye webshop. Det har været lidt af en process bare at være i det. Pludselig blive jeg grebet af en massiv angst. Hvad nu hvis varer blev hurtigt udsolgt?, virkede systemet optimalt? hvad har vi egentlig gang i?
Jeg havde opfundet en lille sejrsdans, som har været mit daglige ritual, når jeg har følt mig overvældet, bange eller forvirret. Den har fået mig op af stolen og ud på gulvet. Til at skrue højt op for en lækker sang. Få det ud af kroppen.
Det fik mig til at tænke over mit HVORFOR! - hvorfor valgte jeg at sige mit job op (Kan i læse om et andet sted her på bloggen), og hvorfor startede vi A&F Empire. Mange spørger ind til det at tjene penge, bygge en forretning osv.
For mig handler det om resten af mit liv.
At kunne rejse når lysten er der
At kunne prioritere min tid som jeg vil
At kunne være spontan
At lave noget der daglig får mig til at smile
At kunne have tid til dem jeg elsker
At kunne drikke morgen kaffe med min mor
At være kreativ
At skabe noget sammen med Funder (min mand)
At selv sætte dagsorden hver eneste dag
At leve ud for egne præmisser
At inspirere andre til mere eventyr i hverdagen
At inspirere andre til at skrive i hånden
At inspirere andre til at rejse mere
At kunne skrue op for det jeg elsker at gøre
At kunne tjene penge så vi kan fortsætte vores livstil
Det er mit kæmpe WHY
Og ja, der er dage hvor angsten forsøger at snige sig ind, tvivlen banker på eller andres frygt prøver at bide i mig. Det lykkes stadig at gå lidt i panik nogle gange - men hellere det end at tjene penge på et job der trækker mig ned.
Så vælger jeg musik, dans og naturen. Og skruer op for det. Eller ringer til en livlinje, der kan huske mig på mit why. Eller kaster lidt med badeænder...
https://www.afempire.dk/shop/
/Anette
Foto Katrine Heller